Vision for Filosofi i folkeskolen

Mit navn er Amanda og min vision for Filosofi i folkeskolen er, at filosofi og refleksion skal være en integreret del af hverdagen i folkeskolen – på alle klassetrin.

Jeg er uddannet folkeskolelærer, og brugte en stor del af min studietid på at undersøge og afprøve filosofiske samtaler med børn. Mit mål er at gøre filosofi med børn intuitivt og let tilgængeligt for alle lærere.

Derfor ønsker jeg også at udarbejde og dele undervisningsmateriale, guides og andet, der kan motivere lærere til at filosofere med deres elever.

I mit virke som folkeskolelærer er jeg bevidst om, hvad lærerfaget kræver. Jeg ved, at hverdagen er travl, og jeg ved, at man skal have 100 bolde i luften samtidig. Jeg tror denne viden er helt essentiel i mit arbejde med Filosofi i folkeskolen, og i udarbejdelsen af undervisningsmateriale. 

Men jeg har bestemt også brug for al den feedback, jeg kan få, så jeg kan udarbejde endnu bedre materiale. Så hold jer endelig ikke tilbage med forslag, tanker og refleksioner fra afprøvning eller konkrete forslag til temaer for materialerne. Alt tages imod med kyshånd. 

Fra én lærer til alle jer skønne lærere… Jeg håber, I vil være med til at sætte filosofi med børn på skoleskemaet – fordi, at det er mega fedt!